Langelinie Pavillonen
I de smukke lokaler kan man nyde det flotte lysindfald fra de store vinduer sammen med Poul Henningsens kogler og tallerkenlamper. Med Arne Jacobsens stole, Børge Mogensens sofaer og Else Alfelts store glas-mosaikker skabes de perfekt rammer for Pavillonens gastronomiske køkken.
I forbindelse med afholdelse af selskaber kan den store terrasse direkte til havnen og med udsigt til Den lille Havfrue benyttes.

Få hele Langelinie Pavillonen for Dem selv
"Langelinie Pavillonen er bygget til store arrangementer"
Langelinie Pavillonen danner de perfekte rammer for afholdelse af ethvert type arrangement uanset anledning. Alt fra store receptioner og middage med underholdning og dans til små intime arrangementer.
Ønsker man at festen skal være noget helt enestående, kan man få hele Langelinie Pavillonen for sig selv.
Ved sådanne arrangementer inddrager vi gerne vor store restaurant, her er der plads til velkomstdrink og senere til musik og dans, mens spisning foregår i et andet stort, smukt lokale.
Vi kan holde middag for op til 1.000 gæster, skal alle kunne se underholdningen fra scenen er det maksimale 700 gæster.
Til gengæld er der så masser af plads til musik og dansegulv i østsiden, hvorfra man kan gå ud på vor terrasse direkte til Københavns Havn.
Kontakt Peter eller Jesper Nicolaisen på 33 12 12 14 for en rundvisning.
Styringen af det enkelte selskab forestås af en eller flere af vore inspektører fra start til slut. Og vi hjælper gerne med alle aspekter af planlægning af festen, herunder underholdning og musik. Betjeningen sker kompentent med et smil på læben og alle ønsker imødekommes på bedste vis.
Hele området omkring Kastellet er nu ført tilbage til, hvordan det så ud for 300 år siden hvor Langelinie Pavillonen ligger som et åndehul midt i København, omgivet af vand på alle sider. Selve Langelinie Pavillonen har i de senere år gennemgået en tiltrængt renovering. Det noget støvede interiør er blevet udskiftet og køkken samt menuer er blevet moderniseret under ledelse af Philippe Privat.
Hele huset er Danish Design
Poul Henningsens kogle blev specielt tegnet til Langelinie Pavillonen i 1957 og vore stole er tegnet af arkitekt Erik Herløw. I cafeen er Arne Jacobsens myrestole og på væggene hænger smukke mosaikker af Else Ahlefeldt.
Verner Pantons design pryder Panton Loungen i penthouse, hvor den smukke udsigt over Københavns havn kan nydes fra de store panoramavinduer.