Kastellet


I 1626 anlagde Kong Christian d. 4 Skt. Annæ Skanse lige bag Langelinie for at styrke den nordlige del af Københavns forsvar.

 

kastellet

 

Senere ønskede Kong Frederik d. 3 en yderligere forbedring af forsvarsværkerne og hyrede fæstningseksperten Heinrich Rüse til at udføre Kastellet (Citadellet Frederikshavn).

 

De fleste af de oprindelige bygninger er bevaret, heriblandt Vagtbygningen, Hovedvagten og de to store porte mod henholdsvis nord og syd. Andre bygninger er kommet til ved senere ændringer f.eks. Kastelskirken, Vindmøllen og Kommandant boligen.

 

Kastellet er stadig militært område, men fremtræder i dag roligt, fred fyldt og absolut seværdigt.

 

 


 

Gefionspringvandet


Københavns største monument Gefionspringvandet er smukt placeret lige ved Kastellet og Langelinie. Det er udført af billedhuggeren Anders Bundgård og blev afsløret i 1908.

 

Springvandet illustrerer sagnet om, hvordan Sjælland blev til: Den svenske Kong Gylfe lovede gudinden Gefion lige så meget svensk jord hun kunne pløje på en dag og en nat. Gefion forvandlede da sine fire sønner til okser og spændte dem for en plov. I løbet af en dag og en nat pløjede de så meget jord, at de kunne løfte det ud i Øresund, hvor det blev til Sjælland. I Sverige lå et stort hul tilbage, som blev til søen Väneren.