Nyhavn


NyhavnMed de mange restauranter og værtshuse, udendørs servering langs kajen, gamle træskibe, kanalbåde og restaurerede huse tiltrækker Nyhavn både turister og Københavnere, og på rigtig gode sommerdage er Nyhavn som en myreture af mennesker.

 

Nyhavn blev anlagt i 1671 som forbindelsesled mellem Kongens Nytorv og havnen.
De karakteristiske huse er bygget i 1700 - tallet som beboelse for de folk, der var beskæftiget med arbejde på havnen. I takt med den store tilflytning til København blev det oprindelige byggeri forhøjet og udvidet med baghuse og sidehuse.

 

Mange af disse var opført i bindingsværk og kan stadig ses i nogle af baggårdene.

 


 

Strøget


Strøget er det oplagte udgangspunkt for shopping i Københavns indre by.

 

Det er et af Europas længste forretningsstrøg og her er butikker for enhver smag og prisklasse.

 

I de nærliggende parallelgader og de mindre sidegader, der udgår fra Strøget er der en række spændende specialbutikker f.eks. antikvariater, boglader og mere ekslusive modeforretninger.

 

På strøgturen mellem Rådhuspladsen i den ene ende og Kongens Nytorv i den anden ende, passerer man flere mindre pladser og torve, hvor der det meste af året er et stemningsfyldt caféliv.